Hudpleje er ikke længere kun for kvinder – flere mænd end nogensinde indser vigtigheden af at passe på deres hud. Mænd har i gennemsnit cirka 20% tykkere hud end kvinder og en højere talgproduktion, hvilket påvirker alt fra akne til forstørrede porer. Den gode nyhed? Du behøver ikke at gøre det kompliceret – vi viser dig, hvordan du kommer i gang med en enkel og effektiv rutine.
Almindelige hudproblemer hos mænd og hvordan du løser dem
Tør hud hos mænd
Tør hud er et almindeligt problem, især i vinterhalvåret, hvor kulden og den tørre luft hurtigt kan dræne huden for fugt. For mænd kan det nogle gange være ekstra belastende, fordi mandlig hud generelt er cirka 20% tykkere end kvindelig og indeholder flere talgkirtler – hvilket betyder, at huden både kan føles stram og samtidig have tendens til at være overfladetør.
Denne kombination gør, at tør hud ikke altid er åbenlys med det samme, men den kan give symptomer som skældannelse, kløe, stramhed eller rødme. Barbering kan også forværre tilstanden, især hvis du bruger udtørrende produkter eller barberer dig uden at fugte huden bagefter.
Løsningen? En hudplejerutine tilpasset mandlig hud. Gå efter en mild, fugtgivende ansigtsrens, som ikke udtørrer huden, efterfulgt af en rig, men hurtigtabsorberende ansigtscreme. I vintermånederne kan det også være en god idé at tilføje et fugtgivende serum eller ansigtsolie for at styrke hudbarrieren yderligere.
Med de rette produkter kan tør hud blive et overstået kapitel – og din hud får den balance og komfort, den har brug for.
Forstørrede porer og glinsende hud
Mange mænd oplever, at huden føles skinnende i løbet af dagen, og at porerne ser større ud end ønsket. Dette skyldes primært, at mænd har en mere aktiv talgproduktion – noget som styres af det mandlige kønshormon testosteron. Når talgproduktionen er høj, har porerne tendens til at blive udvidet, hvilket gør dem mere synlige. Dette kan også føre til, at huden føles fedtet, og at der opstår glans, især i T-zonen (pande, næse og hage).
Men det er muligt at gøre noget ved det. Nøglen er at bruge de rette ingredienser i din hudplejerutine. To af de mest effektive er:
- BHA (salicylsyre): En olieopløselig syre, som trænger dybt ned i porerne og opløser talg og døde hudceller. Det får porerne til at se mindre ud og mindsker risikoen for tilstoppede porer og bumser.
- Niacinamide: En form for Vitamin B3, der regulerer talgproduktionen, forbedrer hudens struktur og mindsker porernes synlighed over tid. Desuden styrker den hudbarrieren og virker beroligende.
En daglig hudplejerutine med rens, eksfoliering med BHA et par gange om ugen og en fugtgivende creme med Niacinamide kan gøre en stor forskel. Med regelmæssig brug kan huden blive mere balanceret, mindre skinnende, og porerne vil syne mindre, uden at udtørre huden.
Læs mere om, hvordan man fjerner hudorme på næsen her.
Akne eller urenheder i voksenalderen
Selvom akne ofte forbindes med teenageårene, rammes mange mænd af urenheder, bumser eller udbrud, selv i voksenalderen. Det skyldes primært hormonelle faktorer – især testosteron – som stimulerer talgkirtlerne til at producere mere olie. Når overskydende talg blandes med døde hudceller, kan porerne blive tilstoppede, hvilket skaber grobund for inflammation og bakterievækst.
For at modvirke dette er rens og eksfoliering to grundlæggende trin, du ikke bør springe over:
- Daglig rens: Hjælper med at fjerne snavs, overskydende olie og bakterier, som samler sig på huden i løbet af dagen. En skånsom, men effektiv ansigtsrens tilpasset fedtet og aknetilbøjelig hud er ideel.
- Eksfoliering (2-3 gange om ugen): En kemisk eksfoliering med BHA (salicylsyre) er særligt effektiv, da den trænger ned i porerne og opløser talg, hvilket mindsker risikoen for tilstoppede porer og udbrud.
Suppler gerne med et serum med