Årsager til bumser og behandling
Akne forklares som et udslæt, der skyldes betændte talgkirtler. Akne sætter sig oftest i ansigtet, på brystet eller ryggen, da man har flere talgkirtler der. Akne er meget udbredt og hænger absolut ikke sammen med dårlig hygiejne, men er et helt almindeligt hudproblem. Det er bestemt muligt at slippe af med akne, men det kan kræve lidt tålmodighed.
Bumser fungerer på samme måde som akne – næsten alle får dem i puberteten, hvilket skyldes hormonelle forandringer. Uanset alder kan man dog få akne, men det er mest almindeligt i teenageårene. En hormonændring under puberteten gør, at der dannes mere talg i talgkirtlerne, som tilstopper porerne sammen med døde hudceller. Bliver poren betændt, dannes der akne og bumser. For mange forsvinder akne helt af sig selv efter puberteten.
Problematisk hud handler ofte om genetiske anlæg, hvilket betyder, at man arver det fra sin familie.
Behandling af bumser
Akne kan se ud på forskellige måder, og der findes forskellige typer. Hvis de forekommer i teenageårene, kaldes de oftest for vulgaris, hvilket simpelthen betyder “almindelig akne”. Det viser sig som små gule eller røde, hævede udslæt, som ofte kan være lidt ømme. Det mest almindelige område er ansigtet, men det kan også forekomme på brystet og ryggen. Denne type efterlader som regel ingen ar, men heler fint af sig selv.
En mere besværlig type bumser kan opstå som store, ømme knuder dybt nede i huden. Disse kan gøre utroligt ondt og føre til hævelse. De giver normalt ar; ved at søge kontakt til en læge og få ordineret medicin, minimerer man dog risikoen for ardannelse og at tilstanden forværres yderligere.
Bumser, der forekommer omkring munden og hagen, skyldes ofte hormonel ubalance. Dette hænger oftest sammen med menstruation for kvinder, men det kan også opstå på grund af stress eller præventionsmidler, der indeholder hormoner. Dig, der er gravid, kan også opleve at få mange bumser i netop dette område. Har man udfordringer med mave eller tarme, kan man ligeledes få bumser i dette område. Da tarmene er ansvarlige for næringsoptagelsen, kan disse problemer – kombineret med en usund kost – bidrage til udviklingen af disse udbrud.
Akne i voksenalderen
(alt: Person der lider af voksenakne i ansigtet)
For nogle dukker akne ikke op før i voksenalderen, deraf navnet voksenakne. Denne form for akne kaldes også for tarda. Det kan ofte være meget svært at skelne mellem voksenakne og rosacea. Udseendet af rosacea kan ligne akne i form af pustler og papler, men mangler dog hudormene (komedonerne).
Metoder til at slippe af med bumser
Man kan desværre ikke helt forhindre akne i at dannes, da det afhænger af hormoner, hudtype og genetik. At klemme sine bumser føles måske som en nem løsning i nuet, men det kan absolut ikke anbefales, da det risikerer at skabe yderligere betændelse og ikke mindst grimme ar. Man kan dog gøre brug af midler, der aktivt mindsker problemet, og som over tid giver et flot resultat.
Det er utrolig vigtigt at have en god hudplejerutine og rense ansigtet 1–2 gange om dagen, men heller ikke mere end det, da huden ikke er beskidt. Brug en mild ansigtsrens, der er egnet til fedtet eller uren hud – gerne helt uden parfume. Det er ekstremt vigtigt at bruge de rigtige produkter og holde sig fra tunge, fedtede cremer og olier, som blot tilstopper talgkirtlerne yderligere, da dette let kan forværre tilstanden.
Hovedingredienser mod bumser
Ingredienser der er fantastiske at have i sin hudpleje:
Salicylsyre: er en fedtopløsende ingrediens, som hører under betegnelsen BHA. Det er en antiinflammatorisk ingrediens, som med sin milde eksfoliering effektivt opløser tilstoppede porer og efterlader huden markant renere og med en mere ensartet hudtone.
Produktanbefalinger:Efterlad en kommentar


