Forskellige typer filtre i solcremer
De solcremer, der er godkendt, skal indeholde et filter, der beskytter mod UVA- og UVB-stråling. Solen frigiver ultraviolette stråler med betegnelsen C, men disse når ikke jordens overflade og er ikke noget, vi behøver at tænke på ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. De forskellige filtre er enten fysiske eller kemiske, og der forekommer ofte en blanding af disse, da de beskytter forskelligt mod henholdsvis UVA- og UVB-stråling. Et produkt, der indeholder tilstrækkelig UV-beskyttelse, er markeret med et symbol, hvor der står UVA i en cirkel.
Forstå SPF og beskyttelse
En solfaktor angiver, hvor længe du kan opholde dig i solen uden at risikere at blive forbrændt, sammenlignet med hvis du ikke bruger nogen beskyttelse. Hvis huden bliver rød og øm efter et kvarter i solen, ganger man den tid med SPF-tallet. Herunder ser du, hvordan de forskellige beskyttelser gradueres ifølge Lægemiddelstyrelsen:
- Lav beskyttelse: SPF 6-10
- Mellemhøj beskyttelse: SPF 15-25
- Høj beskyttelse: SPF 30-50
- Meget høj beskyttelse: SPF 50+
SPF 15 beskytter mod 93 % af UVB-strålerne, SPF 30 mod 97 % og SPF 50 mod 98 %. Tallet på produktet er ikke det eneste, der afgør eksponeringstiden. Solens stråler styres af et UV-indeks, som varierer afhængigt af årstid, sted og ozonlaget.
Vælg den rette solbeskyttelse til dit miljø
I lande, hvor solen er meget stærk, bør man bruge solcreme med SPF 50. I Skandinavien ligger UV-indekset ofte mellem 4-7 om sommeren, sammenlignet med lande tættere på ækvator, hvor indekset ofte ligger omkring 10 året rundt. Det er vigtigt at bruge en høj solfaktor, når man opholder sig i disse miljøer, også når det er overskyet. Man bør undgå solen midt på dagen mellem klokken 12 og 15, hvilket gælder både herhjemme og i udlandet. Valget mellem mousse, spray eller creme handler primært om personlige præferencer, da beskyttelsen er den samme uanset konsistens.
Hudens tilstand påvirker også, hvor længe man bør opholde sig i solen. Både lys og pigmenteret hud har brug for solfaktor. Lys og sart hud har en højere risiko for pigmentpletter og modermærkekræft. Det er dog vigtigt at vide, at visse former for hudkræft, såsom pladeecellekræft, oftere skyldes den samlede mængde soleksponering over en længere periode end enkelte solskoldninger. En lysere hud bliver nemmere forbrændt, mens en mørkere hud nemmere danner pigmenteringer.
Billede: Solbeskyttelse og SPF til daglig brug.
Solens påvirkning på huden
Solen påvirker huden i høj grad. Pigmentproduktionen øges, når solen rammer huden, og vi får en mørkere hudtone, hvilket er hudens måde at beskytte sig mod skader. At opholde sig i solen fremskynder hudens aldring. Kendetegn på en solskade er rødme og en stikkende fornemmelse, hvilket betyder, at huden har fået mere UV-stråling, end den kan håndtere. Arvemassen i cellerne kan tage skade, hvilket tvinger huden til at reparere sig selv. I værste fald kan dette føre til ondartede tumorer som modermærkekræft og pladecellekræft.
Forstå de forskellige UV-strålinger
Når man taler om UV-stråling, findes der tre forskellige varianter. UVA-stråler har den længste bølgelængde, hvilket betyder, at de når dybest ned i huden og forårsager mest skade. De bidrager til photo-aging, linjer og kan forårsage celleskader, der fører til sygdomme. UVA-stråling trænger igennem skyer, hvilket gør solcreme nødvendigt året rundt.
UVB-stråler når medium-dybt ned i huden og stimulerer nydannelsen af pigment samt D-vitaminproduktionen. De fleste af disse stråler filtreres fra i ozonlaget, men eksponering for for meget UVB forårsager rødme og forbrændinger. UVC-stråling når ikke jordens overflade naturligt, da den stoppes af ozonlaget, men kan forekomme via industrielle processer.
Påføring af solcreme
For at solcremen skal